Andelen af børn og ældre i mange befolkninger verden over er under forandring.

​

Samtidig med at der fødes færre børn i mange lande, stiger folks levealder. Det har bl.a. som konsekvens, at andelen af befolkningerne, der er ældre (65+), vokser. Hvor 9,7 procent af Jordens befolkning i 2022 var 65 år eller over, vil det ifølge FN være 16,4 procent i 2050.

​

Det har nogle steder ført til en frygt for mangel på arbejdskraft, faldende velfærd og store udgifter til ældres pension, pleje og sundhedsvæsen. En del lavfertilitetslande vil imødegå den ændrede befolkningssammensætning og de udfordringer, de måtte medføre, ved, at kvinder igen skal til at føde flere børn.

​

Men der er andre og bedre håndtag, man kan skrue på set i skyggen af den globale klimakrise, biodiversitetskrise og forureningskrise, men også i forhold til samfundsøkonomien. Hvis vi har en ‘befolkningskrise’ på kloden i dag, er det i form af for mange mennesker, ikke for få.

 

1) Nok arbejdskraft – og (muligvis) højere løn

Over for den angivelige risiko for mangel på arbejdskraft kan man henvise til, at der er 211 millioner arbejdsløse i verden (2024). Så indtil videre er der en del at tage af.

​

I øvrigt kan kunstig intelligens og robotter komme til at overtage flere hundreder millioner arbejdspladser. Ifølge en rapport fra Goldman Sachs (2023) kan kunstig intelligens erstatte det, der svarer til 300 millioner fuldtidsjobs, og erstatte op til en fjerdedel af arbejdsopgaver i USA og Europa.

​

Skulle vi alligevel mangle arbejdskraft, er der masser af migranter, der gerne vil træde til.

​

I alle tilfælde kan en mindre arbejdsstyrke medføre, at arbejdsgivere vil være nødt til at betale højere løn for at skaffe og holde på medarbejdere.

​

"[F]or mig er den vigtigste diskussion, om man overhovedet skal gøre noget ved den faldende fertilitet, for den ser ud til at gavne både klimaet og levestandarden.”

 

Carl-Johan Lars Dalgaard, økonomisk overvismand og professor i økonomi, 2024.

​​

2) Raske ældre i arbejde

Den voksende andel af befolkninger, der er 65 år eller mere, kan give et forvrænget billede af, hvor mange ekstra der kræver pension og hjælp til pasning og sygdomme. For når befolkningerne bliver ældre og ældre, skyldes det i hovedsagen, at borgerne i gennemsnit holder sig raske længere. Og dermed har de også mulighed for at være økonomisk produktive i længere tid end tidligere. Ifølge den britiske Oxfordprofessor i ældrevidenskab Sarah Harper kan majoriteten af nutidens småbørn i ilande se frem til, at de som 80-årige vil have en sundhedstilstand, som 60-årige har i dag.

​

Men bliver ældre ofte ikke frasorteret på arbejdsmarkedet? Jo. Men med en mindre arbejdsstyrke vil de lettere kunne få arbejde og dermed bidrage økonomisk til samfundet længere end hidtil. Dette kan bakkes op af statslige tiltag, der styrker incitamentet hos de ældre, der vil og kan, til at blive flere år på arbejdsmarkedet.

 

3) Fordel for statskassen

Øgede udgifter til ældres pension, pleje og sundhedsvæsen kan opvejes af reducerede udgifter a) til bl.a. børnetilskud og skoler som følge af færre børn og b) til mindre samfundsmæssig infrastruktur generelt som følge af mindre befolkninger.

 

Ganske vist vil færre nyfødte i f.eks. Danmark medføre færre skattekroner. Men ifølge De Økonomiske Råd vil staten spare endnu flere penge til daginstitutioner, skole, uddannelse, pension, sundhedsvæsen osv. Så alt i alt vil det være en fordel for statskassen.

​

"Så for de offentlige finanser er det en fordel, at der bliver færre nyfødte, og det vil det også være, hvis det er en permanent ændring i fødselstallet. Godt nok vil det føre til færre skatteydere i fremtiden, men der vil på den anden side også blive færre opgaver at løfte for det offentlige."

​

Poul Schou, chefkonsulent, De Økonomiske Råd, 2024. 

​​

4) Beskatning af de rigeste

Man kan indføre en markant progressiv beskatning af de rigestes indkomst og rigdom, så planetens rigdomme kan blive mere retfærdigt fordelt end i dag. F.eks. betalte Mærsk kun 0,27 procent i skat til den danske stat i 2021, samtidig med at rederigiganten havde det største overskud i Danmarks erhvervshistorie.

​

Endelig er det sandsynligt, at en voksende andel af ældre i samfundet kun vil være et midlertidigt fænomen. Når nutidens små årgange af børn bliver gamle, vil andelen af ældre i mange befolkninger formentlig stagnere eller blive mindre igen.