top of page

Befolkningsreduktion ad frivillighedens veje

Befolkningsreduktionen både kan og bør foregå ad frivillighedens veje og på måder, der styrker menneskerettighederne.

 

Vigtige virkemidler er følgende:

                                                                

1) Information

Grundlæggende skal der skabes en almen bevidstgørelse om den rekordstore verdensbefolknings medansvar for de planetære kriser og om, hvad vi kan gøre for ad frivillighedens vej at reducere verdensbefolkningens størrelse.

 

FN-institutioner, regeringer, hjælpeorganisationer, miljøorganisationer, osv. bør mobiliseres, så der kan føres kampagner i aviser, tv, radio, på de sociale medier, osv. Desuden bør undervisning i befolkningsproblemer og løsninger på dem udbredes i skoler, gymnasier m.v.

 

Er man skoleelev, gymnasieelev eller studerende, kan man skrive opgave om befolkningsproblematikker. Journalister, forskere og forfattere kan sætte fokus på emnet i bøger, aviser, m.m. Alle kan tage det op på de sociale medier, hjemmesider og nettet generelt.

 

Man kan kontakte miljø- og naturbevarelsesorganisationer, humanitære organisationer og grønne partier og bede dem om at sætte emnet på dagsordenen. Man kan henvende sig til politikere og FN med velfunderede opfordringer til at prioritere problematikken. Man kan appellere til medierne om at sætte langt større spot på den end hidtil. Kun fantasien sætter grænser.

 

2) Reproduktive rettigheder og familieplanlægning

En global udbredelse af reproduktive rettigheder vil være en hovednøgle til at bremse befolkningsvæksten og på sigt reducere verdensbefolkningen markant, dvs. fundamentale rettigheder til at bestemme, om man vil have børn eller ej, at bestemme antallet af børn, man i givet fald vil have, og hvornår i ens liv man ønsker dem.

 

Det vigtigste redskab til at fremme reproduktive rettigheder er at sikre, at alle kvinder på Jorden tilbydes familieplanlægningsprogrammer, der bl.a. indebærer rådgivning, gratis / billige præventionsmidler og gode muligheder for sikker abort. Erfaringen fra mange lande viser, at frivillige familieplanlægningsprogrammer medfører hurtige fald i fertilitetsraterne og får størrelsen af den gennemsnitlige familie til at falde markant.

Forlader skygge
Foto er på vej

“Family planning could bring more benefits to more people at less cost than any other single technology now available to the human race.”

​

James P. Grant, administrerende direktør for UNICEF, 1992 (1980-1995)

Der er et stort uopfyldt behov for moderne prævention. I 2022 var der omkring 218 millioner kvinder, der ønskede at anvende prævention for at forebygge graviditet, men som ikke havde mulighed for det. 

​

Det er væsentligt at pointere, at reproduktive rettigheder ikke er befolkningstvang, men det modsatte, nemlig en styrkelse af kvinders selvbestemmelse, frihed, ligestilling og menneskerettigheder. Disse rettigheder er også allerede en (skønt ofte nedprioriteret) del af FN’s 17 Verdensmål for Bæredygtig Udvikling, nemlig verdensmål nummer 3, punkt 7:

 

”Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer.”

 

3) Moderne skole og uddannelse

En styrkelse af pigers og kvinders position i samfundet er et vigtigt mål i sig selv, men også et vigtigt middel til at sænke fertilitetsrater. Moderne skole og uddannelse er et af de væsentligste redskaber hertil.

 

Her lærer piger om, hvordan deres kroppe fungerer, hvordan man bliver gravid, og hvordan man undgår det. Her lærer de om redskaber til at kunne klare sig selv i den moderne verden. Her lærer de om historie, samfund, menneskerettigheder og ligestilling og om forskellige tilværelsesmuligheder og kønssyn, der eksisterer i dag. Og tusinder af andre ting.

 

Statistikken er klar: Jo mere moderne uddannelse piger får, jo færre børn får de normalt, og derfor er det oplagt at antage en sammenhæng. Afrika er et godt eksempel. Afrikanske kvinder, der ikke har nogen uddannelse, får gennemsnitligt 5,4 børn. De, der har gået i skole fra 6. til 11. leveår, får gennemsnitligt 4,3 børn. De, der har fortsat skolen til 16. leveår, får gennemsnitligt 2,7 børn. Og de, der fortsætter med en videregående uddannelse, får gennemsnitligt 2,2 børn.

​

Det bør være et mål, at alle ikke blot får en grundskoleuddannelse, men også en ungdomsuddannelse.

​

4) Ligestilling

Der skal ske en generel styrkelse af ligestilling verden over, så piger og kvinder over alt får samme rettigheder og muligheder som drenge og mænd (juridisk, uddannelsesmæssigt, politisk, økonomisk, etc.).

 

5) Befolkningsreduktion nyt FN-mål

En reduktion af Jordens befolkning bør føjes til de 17 FN-verdensmål som et selvstændigt 18. verdensmål, så det får optimal legitimitet hos verdens ledere og befolkninger.

 

Det faktum, at en kolossal og stadig hurtigt voksende verdensbefolkning er én af hoveddrivkræfterne bag vor tids største kriser, bør også afspejles i FNs arbejde på at bremse disse kriser.

 

6) Religioner bør også hjælpe

Da religioner er blandt verdens storleverandører af værdier, påhviler der dem et stort medansvar for verdens gang. Fremover bør de hjælpe med at formindske verdensbefolkningen ved at fremme – eller i det mindste ved ikke at modsætte sig – familieplanlægning, prævention og abort.

“Some people think that – excuse my expression here – that in order to be good Catholics we have to be like rabbits. No. Parenthood is about being responsible. This is clear.”

 

​Pave Frans, 2015

Portrait_of_Pope_Francis_(2021)_edited.j

Mål

​A) Vi anbefaler, at den gennemsnitlige fertilitetsrate i verden bliver ca. 1,5 barn pr. kvinde (i dag er den 2,25 børn), hvilket ovennævnte virkemidler har potentialet til at udvirke. Dermed respekteres på den ene side folks naturlige ønske om at få børn. På den anden side bør folk selv respektere nødvendigheden af, at der er en bæredygtig og leveværdig verden for deres efterkommere og for planetens andre arter.

​

B) For at holde os inden for de planetære grænser, men uden at det skal medføre en meget lav levestandard for menneskene, bør den globale befolkning gradvist formindskes. Og den bør på lang sigt reduceres til 2-3 milliarder mennesker.

​

​“[T]he world population must be stabilized – and, ideally, gradually reduced – within a framework that ensures social integrity. There are proven and effective policies that strengthen human rights while lowering fertility rates and lessening the impacts of population growth on GHG emissions and biodiversity loss. These policies make family-planning services available to all people, remove barriers to their access and achieve full gender equity, including primary and secondary education as a global norm for all, especially girls and young women.” 

 

World Scientists’ Warning of a Climate Emergency, 2020. Underskrevet af over 11.000 forskere.

​​

bottom of page