top of page

Fakta om ulighed

”Hvis alle fik deres rigdom udbetalt i 100 dollar-sedler og satte sig på dem, ville det meste af menneskeheden sidde på gulvet. Den gennemsnitlige middelklassedansker ville sidde i stolehøjde. Mens verdens to rigeste mænd, Bill Gates og Jeff Bezos, ville sidde i det ydre rum.”

​

Oxfam IBIS, 2020

​

Der eksisterer en stor ulighed i verden, hvad angår ansvaret for overbelastningen af Jordens klima og natur. Rige mennesker ejer langt mere, forbruger langt mere og udleder langt flere drivhusgasser end fattige mennesker.

​​

Rigdom

I 2021 ejede de 10 rigeste mennesker på kloden mere end de 40 procent fattigste af verdensbefolkningen tilsammen.

​​

Fra 1995 til 2021 bemægtigede den rigeste ene procent af Jordens befolkning sig 38 procent af den samlede tilvækst af rigdom. I sammenligning fik de fattigste 50 procent af verdensbefolkningen 2,3 procent.

​​

I 2021 ejede de 10 procent rigeste i verden 76 procent af al rigdom, mens de fattigste 50 procent af Jordens befolkning ejede 2 procent.

​

​​Udledning af CO2

I 2019 stod den rigeste ene procent af verdensbefolkningen for 16 procent af den totale udledning af CO2, hvilket var lige så meget som de fattigste 66 procent tilsammen.

 

I 2019 stod de rigeste 10 procent af Jordens befolkning for 47 procent af den totale udledning af CO2, mens den fattigste halvdel af Jordens befolkning procent kun stod for 10 procent.

 

I 2023 stod verdens højindkomst- og øvre middelindkomstlande for 81,8 procent af den samlede udledning af CO2, selv om de kun udgør 47,6 procent af Jordens befolkning.

 

I Danmark udleder en person fra den rigeste ene procent ca. 10 gange så meget CO2 om året (93 tons) som en gennemsnitsdansker og lige så meget som 912 etiopiere tilsammen.

 

Forbrug af råmaterialer

På verdensplan har en gennemsnitsborger et forbrug af råmaterialer på 13,2 tons. Tallet dækker over store forskelle verden over. 

​​

I 2020 havde en gennemsnitsborger i lavindkomstlande et forbrug på 4 tons. I lavmiddelindkomstlande var det på 5 tons. I øvre middelindkomstlande var det på 19 tons. I højindkomstlande var det på 24 tons.

​​

Økologiske fodaftryk

Tænketanken Global Footprint Network opgjorde i 2023 Jordens biokapacitet til ca. 12,2 milliarder såkaldte globale hektarer. Vi var i 2023 8,1 milliarder mennesker på Jorden. Det betyder, at der i gennemsnit var 1,5 global hektar til hvert menneske.

 

Men menneskenes økologiske fodaftryk pr. person var i 2023 i gennemsnit 2,6 globale hektarer, og det giver 20,8 milliarder globale hektarer i alt. Det betyder, at vi i 2023 levede, som om vi havde 1,71 jordklode til rådighed.

 

I 2020 havde en gennemsnitsperson i højindkomstlande et økologisk fodaftryk på 6 globale hektarer. I øvre middelindkomstlande var det på 3,4 globale hektarer. I lavmiddelindkomstlande var det på 1,4 global hektar. I lavindkomstlande var det på 1 global hektar.

 

Det betyder, at hvis alle mennesker på Jorden levede ligesom en gennemsnitsperson i et højindkomstland, skulle vi have ca. 49 milliarder globale hektarer eller 4 jordkloder til rådighed. Og hvis halvdelen af Jordens biokapacitet skal reserveres til vild natur, skulle vi have hele 8 jordkloder til rådighed. Eller kun være ca. 1 milliard mennesker på Jorden.

 

Både mindre fodaftryk og færre fødder

Ovenstående sætter en tyk streg under, at vi rige har et særligt moralsk ansvar for at formindske vores store forbrug og udledning af drivhusgasser.  

 

Den kendsgerning, at vi har en uforholdsmæssig stor del af skylden for de planetære kriser, gør imidlertid ikke, at antallet af mennesker i verden nærmest er ligegyldigt. Det er det langtfra.

 

Et stort antal mennesker med et mindre forbrug og en mindre udledning af drivhusgasser kan udgøre en lige så stor (eller på nogle områder endnu større) belastning for Jordens klima og natur som et lille antal mennesker med et stort forbrug og en stor udledning af drivhusgasser.

​

Pointen er, som Rob Dietz & Dan O'Neill demonstrerer i bogen Enough is Enough: Building a Sustainable Economy in a World of Finite Resources (2013), at vi ikke blot har brug for mindre fodaftryk, men også færre fødder.​

​

bottom of page