Befolkning, forbrug og teknologi
I = P x A x T
Forskere bruger ofte ligningen I = P x A x T til i overordnede træk at beskrive menneskenes belastning af miljøet.
I står for Impact (påvirkning, belastning).
​
P står for Population (befolkning).
​
A står for Affluence (velstand), dvs. forbrug af energi og materialer, hvortil også vores fødevarer bør regnes.
T står for Technology (teknologi), dvs. f.eks. hvor klimaskadelig teknologi er eller hvor effektiv teknologi er til at udnytte ressourcer pr. enhed af BNP.
Vores belastning af miljøet er grundlæggende et produkt af antallet af mennesker, vores forbrug og den teknologi, som vi anvender.
“[H]umanity needs to reduce its impact on the Earth urgently and there are three ways to achieve this: we can stop consuming so many resources, we can change our technology and we can reduce the growth of our population.”
​
​Sir David Attenborough, engelsk biolog, naturhistoriker og mangeårig BBC-vært, 2013
Når det kommer til den grønne omstilling, er de politiske magthaveres foretrukne strategi at satse på teknologi. De vil udskifte fossile brændsler med vedvarende energi og (i nogle lande) atomenergi og benzinbiler med elbiler, effektivisere vores forbrug af energi og materialer og opfange CO2 fra atmosfæren, kraftværker m.m.
Denne strategi rummer livsnødvendige skridt i en grøn retning, men den er langtfra tilstrækkelig til at skabe en bæredygtig klode for mennesker og dens millioner af andre arter. Derfor har grønne organisationer tillige stort fokus på, at vi skal reducere vores forbrug af animalske fødevarer, privatbiler, flyrejser, boligplads, modetøj osv. Det gælder i særdeleshed i verdens højindkomstlande, da et menneske her i gennemsnit forbruger langt mere, end et menneske i gennemsnit forbruger i fattige ulande.
Men her kæmper man mod to stærke globale tendenser: Vi rige er generelt ikke parate til at reducere og dele vores overflod med ulande. Og ulande, der rummer størstedelen af Jordens befolkning, har generelt selv ambitioner om at hæve deres materielle levestandard betydeligt. Sammen med en voksende verdensbefolkning peger det alt andet lige på en stor risiko for, at vi fremover vil forårsage en endnu større overbelastning af Jordens klima og natur end i dag.
​
Så længe disse forhold gør sig gældende, er et målrettet arbejde på først at stabilisere og dernæst reducere Jordens befolkning nødt til at være en del af løsningskataloget, hvis vi skal have en chance for at komme til at leve bæredygtigt.
​
“In a world with finite resources, unlimited growth is a perilous illusion. We need bold, transformative change: drastically reducing overconsumption and waste, especially by the affluent, stabilizing and gradually reducing the human population through empowering education and rights for girls and women, reforming food production systems to support more plant-based eating, and adopting an ecological and post-growth economics framework that ensures social justice.”
​
​The 2024 state of the climate report: Perilous times on planet Earth, 2024
​
Vi hører ellers ofte, at det er de riges overforbrug, der er problemet, ikke antallet af mennesker. Påstanden hænger sammen med det faktum, at rige mennesker forbruger langt mere og udleder langt flere drivhusgasser end fattige mennesker. Men det er en fejlslutning, når en del som følge deraf hævder, at antallet af mennesker er nærmest betydningsløst. Det er det langtfra.
F.eks. udleder en kineser og især inder gennemsnitligt meget mindre drivhusgas end en amerikaner, men fordi der er langt flere kinesere og indere end amerikanere, er Kina og Indien i dag hhv. den største og tredje største udleder i verden (med USA som nr. 2).
Og selv om en gennemsnitlig inder udleder under halvt så meget drivhusgas som en gennemsnitlig EU-borger, udleder Indien flere drivhusgasser end alle 27 EU-lande tilsammen, simpelthen fordi der er langt flere indere end EU-borgere.
​
Det er heller ikke kun væksten i rige menneskers velstand, men også i verdensbefolkningen, der er hoveddrivkraft bag den kolossale stigning i vores forbrug af råmaterialer. Ifølge FN-rapporten Bend the Trend: Pathways to a Liveable Planet as Resource Use Spikes (2024) var befolkningsvæksten ansvarlig for 51 procent af stigningen i forbruget i perioden fra 1970 til 2000, mens velstandsvæksten var ansvarlig for 47 procent. Fra 2000 til 2024 var fordelingen ændret, så befolkningsvæksten var ansvarlig for 27 procent og velstandsvæksten var ansvarlig for 40 procent. Men i hele perioden fra 1970 til 2024 var befolkningsvæksten i Afrika, Vestasien og Latinamerika den primære årsag til væksten i forbrug af råmaterialer her.
Det er altså ikke kun størrelsen af vores forbrug, der spiller en vigtig rolle, men også antallet af forbrugere. Derfor er der grundlæggende også to måder, vi kan stoppe vores overforbrug af Jordens ressourcer på: 1) Ved at vi hver især forbruger mindre. 2) Ved at vi bliver færre forbrugere.
​
​
“Saying ‘it’s only consumption, it’s not the number of people that counts’ is like saying ‘the area of a rectangle is determined only by its width, not by its length’. Certainly, consumption is a big problem. So is population size. The two multiply together to give you your impact on your life support systems.”
​
​Paul Ehrlich, amerikansk biolog og professor (nu emeritus) i befolkningsstudier ved Stanford University, USA, 2018
Endelig kan kombinationen af stor befolkningsvækst og eskalerende klimaforandringer i mange ulande medvirke til, at de bliver ramt af endnu mere fattigdom, fødevaremangel, vandmangel, konflikter osv. Kort sagt er der betydelig risiko for, at klimaforandringerne ikke blot vil føre til lavere afgrødeudbytte, men at flere og flere ressourcefattige regioner, hvor befolkningerne vokser hurtigt, bliver udyrkelige og ubeboelige. At lade stå til på dette område kan tvinge hundreder af millioner eller sågar milliarder af mennesker til at flygte og til udryddelse af uerstattelig biodiversitet.
Af disse grunde kommer vi ikke uden om befolkningsreduktion som en del af løsningen, hvis vi skal skabe bæredygtige samfund verden over for både mennesker og andre arter.
En mindre verdensbefolkning vil tillige have den vigtige fordel, at den vil muliggøre en højere levestandard end ellers.
“Unlike plagues of the dark ages or contemporary diseases we do not yet understand, the modern plague of overpopulation is soluble by means we have discovered and with resources we possess. What is lacking is not sufficient knowledge of the solution, but universal consciousness of the gravity of the problem and education of the billions who are its victims.”​​
​
Martin Luther King, amerikansk præst og borgerrettighedsforkæmper (1929-1968), 1966
Det er i denne sammenhæng centralt at bemærke, at en mere lige fordeling af menneskenes forbrug af ressourcer er afgørende for at formindske den store økonomiske ulighed i verden, men langtfra tilstrækkeligt til at bremse klimakrisen, biodiversitetskrisen og forureningskrisen. Vi mennesker er her nødt til at reducere vores samlede belastning af kloden, dvs. vi skal til at producere, forbruge, forurene og fylde betydeligt mindre end i dag.
​
​