Fakta om verdensbefolkningen
Befolkningseksplosionen
​Der eksisterer ikke demografiske data for menneskehedens ældre historie, men der findes kvalificerede skøn.
For over 300.000 år siden opstod Homo sapiens, og i den første lange del af vores arts historie var vi under 2 millioner mennesker på Jorden. Da vi langsomt begyndte at blive fastboende agerbrugere for ca. 12.000 år siden, var antallet steget til godt 4 millioner. Befolkningstætheden var dengang i gennemsnit 0,03 menneske pr. kvadratkilometer.
Da Jesus blev født for 2.000 år siden, var vi omkring 232 millioner mennesker. I 1804 rundede vi 1 milliard mennesker. I det 20. århundrede gik en befolkningseksplosion i gang, så vi i 2024 nåede op på 8,2 milliarder mennesker. Befolkningstætheden er i dag i gennemsnit over 62 mennesker pr. kvadratkilometer.
I den suveræne hovedpart af vores arts levetid har vi med andre ord været få mennesker på Jorden. Det skyhøje antal mennesker i vor tid repræsenterer en spektakulær undtagelse.
Verdensbefolkningen vokser for tiden med ca. 192.000 mennesker om dagen, 1,34 millioner om ugen og 70 millioner om året. Tilvæksten svarer omtrent til, at der hver 5. dag anlægges en ny millionby, og at der hvert år føjes et befolkningstal til Jorden på størrelse med Storbritanniens (Englands, Skotlands, Wales’) og Nordirlands befolkninger tilsammen. ​
​
Voksende verdensbefolkning, faldende fertilitetsrater
​Og fremtiden? Der er forskellige tendenser.
​
På den ene side vil verdensbefolkningen fortsætte med at vokse et godt stykke tid endnu. Ifølge FN-rapporten World Population Prospects 2024 vil antallet af mennesker stige til 9,7 milliarder i 2050 og 10,3 milliarder i 2080’erne.
​
Den største befolkningsvækst vil finde sted i nogle af Jordens fattigste lande. Ifølge FN-rapporten World Population Prospects 2022 vil man i Afrika syd for Sahara som følge af fortsat høje fertilitetsrater komme til at opleve en befolkningsstigning fra 1,15 milliard i 2022 til 3,44 milliarder mennesker i 2100. I Nordafrika og Vestasien vil befolkningerne vokse fra 549 millioner i 2022 til 945 millioner mennesker i 2100.
På den anden side er den gennemsnitlige fertilitetsrate i verden faldet næsten konstant siden 1960'erne. Og i over halvdelen af Jordens lande og områder – og i to tredjedele af verdensbefolkningen – er den nu under 2,1 børn pr. kvinde, dvs. under erstatningsniveauet, der er det antal børn pr. kvinde, der kræves for, at et befolkningstal i det lange løb er stabilt (når der ses bort fra migration).
​
I f.eks. Sydkorea er den gennemsnitlige fertilitetsrate nede på 0,7 barn pr. kvinde, i Japan nede på 1,3 barn pr. kvinde og i Danmark nede på 1,5 barn pr. kvinde. Og i 63 lande og områder er størrelsen af befolkningerne kulmineret.
Hvis de nuværende tendenser fortsætter, er der ifølge FNs nyeste befolkningsrapport 80 procents chance for, at antallet af mennesker vil falde fra 10,3 milliarder i 2080’erne til 10,2 milliarder omkring 2100.
​
Globalt er den gennemsnitlige fertilitetsrate (2024) imidlertid på 2,25 børn pr. kvinde, og i 126 lande og områder vil befolkningerne formentlig fortsætte med at vokse og potentielt kulminere i 2. halvdel af dette århundrede eller efter det 21. århundrede.
​
​Også i Danmark har befolkningen længe haft vokseværk. I år 1800 var vi ca. 920.000 danskere. I dag er vi ca. 6 millioner. Og frem mod 2070 vil antallet ifølge Danmarks Statistiks seneste fremskrivning stige til godt 6,2 millioner som følge af bl.a. indvandring.
​I år 1800 var befolkningstætheden i Danmark i gennemsnit 22 mennesker pr. kvadratkilometer. I dag er den i gennemsnit 141 mennesker pr. kvadratkilomenter.