Kilde: Videnskab.dk

 

Professor Katherine Richardson, der står i spidsen for den internationale forskning i planetære grænser og er leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet, har udtalt: ”Med planetære grænser som ramme ønsker vi at råbe vagt i gevær i det internationale samfund som advarsel om, at vores jordklode er i fare for at forandre sig på en måde, hvor den ikke længere kan understøtte civilisationen, som vi kender den.”

​

4) Biokapacitet og økologiske fodaftryk

Menneskehedens økologiske fodaftryk på Jorden er større end Jordens biokapacitet. 

 

Vores økologiske fodaftryk angiver det areal, der skal til for at forsyne os med de naturressourcer, vi bruger, og for at absorbere vores affald, især CO2. Vores økologiske fodaftryk skal sammenholdes med Jordens biokapacitet, der angiver dens evne til at gendanne naturressourcer og at absorbere affald. Med andre ord det økologiske råderum, som vi skal holde os indenfor, hvis vi skal leve bæredygtigt.

 

Menneskenes økologiske fodaftryk er i dag så store, at vi lever, som om vi havde 1,7 jordklode til rådighed. Sagt på en anden måde opbruger vi ikke kun 100 procent, men 170 procent af verdens biokapacitet. Resultatet af vores overtræk på biokapacitetskontoen er klimakrisen, biodiversitetskrisen, forureningskrisen etc.

 

Men det er ikke nok at reducere størrelsen af vores økologiske fodaftryk, så de kommer til at svare til størrelsen af Jordens biokapacitet. De bør faktisk ikke lægge beslag på mere end helst 50 procent af dens biokapacitet, hvis vi skal bremse biodiversitetskrisen. Det betyder, at vi skal have over 3 jordkloder til rådighed, hvis vores levevis i dag ikke blot skal være bæredygtig for os selv, men også for planetens millioner af andre livsformer.

 

I 2024 overskred menneskeheden Jordens biokapacitet allerede den 1. august, dvs. vi i løbet af årets første syv måneder havde forbrugt og forurenet lige så meget, som Jordens økosystemer bruger 12 måneder på at genskabe og absorbere. Denne overskridelsesdato kaldes Earth Overshoot Day. Men skal 50 procent af Jordens biokapacitet reserveres til vild natur, skulle Earth Overshoot Day allerede ligge den 16. april i 2024.

 

5) Plads

Vi mennesker lægger beslag på kolossale mængder plads i dag, hvilket er hovedårsagen til den globale biodiversitetskrise. Kun knap 23 procent af landjorden (bortset fra Antarktis) og 13 procent af verdenshavene (primært omkring Arktis og Antarktis) kan klassificeres som nogenlunde vild natur.

 

I Danmark er det kun 1,6 procent af landarealet og 1,9 procent af havarealet, der kan betegnes som beskyttet vild natur.

 

Ifølge en række eksperter og organisationer – f.eks. FNs klimapanel – skal 30-50 procent af både Jordens landareal og havareal afsættes til beskyttet vild natur, hvis det skal lykkes os at bevare hovedparten af verdens arter. Hvis vi skal redde alle arter, skal vi afgive endnu mere plads.

 

Store områder med vild natur er tillige væsentlige midler til at bremse klimakrisen og afbøde konsekvenserne af den.

​

6) Dyreliv

I løbet af de sidste godt 50 år er der sket et voldsomt fald i Jordens dyreliv. Ifølge Verdensnaturfondens Living Planet Report (2024) blev bestande af vilde hvirveldyr (fugle, fisk, pattedyr, krybdyr og padder) verden over i gennemsnit reduceret med 73 procent fra 1970 til 2020.

 

Ifølge Verdensnaturfondens sidste seks Living Planet Reports (2014-2024) er gennemsnitsstørrelsen af planetens bestande af vilde hvirveldyr kun blevet mindre og mindre og mindre: Fra 1970 til 2010 faldt den med 52 procent. Fra 1970 til 2012 faldt den med 58 procent. Fra 1970 til 2014 faldt den med 60 procent. Fra 1970 til 2016 faldt den med 68 procent. Fra 1970 til 2018 faldt den med 69 procent. Og fra 1970 til 2020 faldt den med 73 procent.

 

7) Arter

Globalt uddør arter med en fart, der ifølge bl.a. Verdensnaturfonden ligger 100 til 1.000 gange over gennemsnittet i de sidste mange millioner år. Og det er på vej til at gå endnu hurtigere, for tilbagegangen for arter i moderne tid er ikke blot uden fortilfælde i menneskehedens historie, ja, i de sidste 66 millioner år. Den accelererer også.

 

Ifølge en statusrapport fra FN’s biodiversitetspanel fra 2019 er 1 million dyre- og plantearter truet af udryddelse, mange inden for årtier. Ifølge en videnskabelig artikel fra 2023 er det snarere ca. 2 millioner arter, der er det. Ifølge nogle af verdens mest fremtrædende biologers skøn risikerer vi at have udryddet op mod ca. 50 procent – eller sågar 75 procent – af Jordens arter allerede omkring 2100, hvis vi fortsætter den nuværende kurs.

 

8) Mennesker og landbrugsdyr

Siden de første civilisationers fremkomst for årtusinder tilbage har menneskene været årsag til tabet af hele 83 procent af individerne af Jordens vilde pattedyr. Til gengæld er omfanget af os mennesker og vores landbrugsdyr såsom kvæg og grise skudt stejlt i vejret.

​

Målt i biomasse udgør menneskene 36 procent af verdens pattedyr, og vores landbrugsdyr udgør 60 procent af verdens pattedyr. Tilsammen udgør vi altså 96 procent af Jordens pattedyr, mens vilde pattedyr er svundet ind til 4 procent i alt. For nogle årtusinder siden var størrelsesforholdet det modsatte.

​

Derudover er ca. 70 procent af planetens fugle nu i fangenskab – langt størstedelen er kyllinger. I alt er landbrugsdyrs biomasse ca. 30 gange så stor som vilde pattedyrs og fugles tilsammen. Vi har med andre ord i stort omfang erstattet vild natur med natur, som vi indespærrer, mishandler og udnytter efter forgodtbefindende.