1) Befolkningsreduktion bør være en del af den grønne omstilling 

Vi ønsker at sætte frivillig befolkningsreduktion på den grønne omstillings dagsorden, så den bliver en naturlig del af den.

 

Befolkningsreduktion har længe været tabuiseret, ignoreret eller i det mindste negligeret i samtalen om, hvordan vi skaber et bæredygtigt samfund. Det hænger bl.a. sammen med Kinas ét-barn-politik fra 1979 til 2015, der var forbundet med tvang. Vi deler til fulde modstanden mod dette. Men faktisk har frivillighed været hovedreglen i de familieplanlægningsprogrammer, der har spillet en væsentlig rolle i det store fald i bl.a. Asiens og Latinamerikas fertilitetsrater og i mange kvinders reproduktive frigørelse siden 1960’erne.

 

I alle tilfælde er den offentlige debat om befolkningsproblematikker i dag præget af tunnelsyn, uvidenhed, misforståelser, fortielser, halve sandheder og uholdbare forsimplinger. Det er uheldigt, da den kolossale befolkningsvækst i nyere tid er én af hoveddrivkræfterne bag den globale klimakrise, biodiversitetskrise og forureningskrise. Af samme grund mener vi – i lighed med bl.a. tusindvis af forskere verden over – at frivillig befolkningsreduktion er nødt til at være en del af løsningen på kriserne.

​

Bemærk: Vi skriver, 1) at befolkningsreduktionen skal være ”frivillig”; dvs. den bør foregå ved hjælp af metoder, der styrker folks selvbestemmelse og frihed; 2) at befolkningsreduktionen skal være ”en del af løsningen”, dvs. den er ikke løsningen på vores planetære kriser. Men sammen med et reduceret forbrug, især i verdens højindkomstlande, og en grønnere teknologi er en mindre befolkning et væsentligt bidrag til at skabe en langtidsbæredygtig og leveværdig klode for både mennesker og dens millioner af andre livsformer.

 

Pointen er, at jo hurtigere og mere vi tager fat på alle hoveddrivkræfter bag vores stærkt ikke-bæredygtige samfundskurs, jo hurtigere og bedre vil vi kunne bremse vores stadig mere ildevarslende overbelastning af kloden, og jo bedre livskvalitet vil vi kunne muliggøre for både mennesker og planetens andre arter.

​​

2) Reproduktiv selvbestemmelse bør udbredes til alle

Derudover ønsker vi at henlede opmærksomheden på, at langt størstedelen af tvang i forbindelse med reproduktion i nutiden omfatter piger og kvinder, der presses til at få børn, de ikke selv ønsker. Det pronatalistiske pres stammer fra nationalistiske, økonomiske og religiøse kræfter, men også fra stærke kulturelle og samfundsmæssige normer. Tvangen kan være både direkte og indirekte og komme til udtryk i alt fra forbud mod eller store begrænsninger i adgangen til prævention og abort til kritik, nedvurdering, stigmatisering, marginalisering og social isolation af kvinder (og par), der ikke ønsker at få børn eller kun 1-2 børn.

 

Pronatalistisk pres kan tillige komme til udtryk i oppiskninger af frygt og fremmaninger af katastrofescenarier, ifølge hvilke lave fertilitetsrater udgør f.eks. en ”eksistentiel trussel” mod alle højindkomstlande eller vil føre til et globalt ”befolkningskollaps” omkring 2040.

 

Fakta er imidlertid, at vi aldrig før har været så mange mennesker på Jorden som i dag, at vi ifølge FN vil blive ca. 2 milliarder flere mennesker i 2080’erne, og at den gigantiske og fortsat voksende verdensbefolkning udgør én af hoveddrivkræfterne bag den globale klimakrise og biodiversitetskrise. I højindkomstlandet Danmark har vi heller aldrig før været så mange mennesker som i dag. Og ifølge Danmarks Statistik er vi på vej til at blive over 200.000 flere danskere i 2070.

.

Som modvægt til de mange tilfælde af undertrykkelse af kvinders egne ønsker angående børn, prævention og abort, ønsker vi en universel udbredelse og accept af reproduktiv selvbestemmelse. Og vi opfordrer humanitære og grønne organisationer til at gøre dette til en del af deres arbejde.

 

At vende det blinde øje til det pronatalistiske pres, gavner hverken piger, kvinder eller vores planetære hjem og dets forskellige livsformer. Tværtimod.

​

3) Mål​

​For at vi fremover kan holde os inden for de planetære grænser, men uden at det skal medføre en meget lav levestandard, kommer vi ikke uden om også at gøre noget ved den stadig hurtigt voksende verdensbefolkning.

 

Konkret bør dens vækst snarest muligt ophøre, hvorefter den gradvist bør formindskes. På lang sigt bør verdensbefolkningen reduceres til 2-3 milliarder mennesker.